Firmaets historie

Bræstrups ApS Begravelsesforretning er et bedemandsfirma med hovedsæde i Frederikshavn. Forretningen blev etableret i 1889, og de første mange år hed den Pedersens Liskistemagasin. Forretningen havde til huse i Vestergade 5, hvor den stadig ligger.

Da Aage Studsgaard overtog forretningen, kom den til at hedde Studsgaards Begravelsesforretning. Aage Studsgaard var en meget respekteret person, og han gjorde forretningen kendt for sin gode service.  Aage Studsgaard drev forretningen i årtier, og det var også i hans tid, at Qvesels Begravelsesforretning blev lagt ind under Studsgaards Begravelsesforretning.

I 1985 blev Studsgaards Begravelsesforretning købt af Teddy Pedersen, og han drev forretningen i mere end 26 år. I 2005 blev Mikkel Bræstrup ansat i forretningen, og pr. første januar 2012 overtog han firmaet under det nye navn Begravelsesforretningen Studsgaard & Bræstrup. Efter halvandet år ønsker vi at stå på egne ben og skifter derfor navn til Bræstrups Begravelsesforretning. Dog slutter udviklingen ikke her. I begyndelsen af februar 2014 vælger vi at flytte forretningen længere op ad Vestergade. Vi tager en gammel Falckstation i brug, hvor vi langt om længe kan samle alle vores aktivitetter på en adresse. Vi befinder os fremover på hjørnet af Vestergade og Arentfeldtsgade. Vores fremtidige adresse er Arentfeldtsgade 1 i Frederikshavn.

Ligesom igennem alle årene er det vores mål at yde en service, der skaber ro, sikkerhed og tryghed, så du kan koncentrere dig om det, du skal, når du står over for et dødsfald. Derfor siger vi: Vi hjælper dig igennem

Mikkel Bræstrup
Bedemand