Hvad sker der nu?

Når dødsfaldet er indtruffet - Ring 98 42 04 75

Når man mister en af sine kære, går tiden ofte i stå. Midt i den overvældende situation er det nødvendigt, at den nærmeste familie får den bedst mulige hjælp og vejledning for at kunne gå ind i sorgprocessen. 

Når døden er indtruffet, kan vi som begravelsesforretning varetage alt det praktiske omkring det sidste farvel. Nogle gange har den afdøde allerede planlagt, hvordan han eller hun ønsker, det skal foregå. Det betyder i de fleste tilfælde, at der er lavet Min Sidste Vilje, som vi så retter os efter.

Ved dødsfald i hjemmet, plejehjemmet eller på hospice:

Når I har taget kontakt til os, aftaler vi, hvornår vi kan afhente den afdøde. Det kan ske, når lægen har været der og skrevet en dødsattest.

Når I tager kontakt til os, aftaler vi samtidigt tid for en samtale med de nærmeste pårørende. Samtalen kan enten foregå hjemme privat eller på vores kontor. Denne samtale kan naturligvis også føres pr. telefon eller e-mail, hvis ingen af de nærmeste pårørende har mulighed for at være personligt til stede.

Når lægen har været der og skrevet de nødvendige papirer, kommer vi og lægger den afdøde i kisten, hvorefter den afdøde køres til kapellet.

Ved dødsfald på sygehus:

Når I har taget kontakt til os, kan vi afhente afdøde efter nærmere aftale med sygehusets kapel.

Når I tager kontakt til os, aftaler vi samtidigt tid for en samtale med de nærmeste pårørende. Samtalen kan enten foregå hjemme privat, på sygehuset eller på vores kontor. Denne samtale kan naturligvis også føres pr. telefon eller e-mail, hvis ingen af de nærmeste pårørende har mulighed for at være personligt til stede.