Min sidste vilje

Min sidste vilje er en folder, hvor man selv tager stilling til, hvorledes man ønsker sin bisættelse eller begravelse. Det kaldes også et begravelsestestamente og har juridisk gyldighed.

Man tager stilling til:
Om man skal brændes eller begraves.
Hvilken kirke/kapel, der skal benyttes.
Hvilken kirkegård, der skal benyttes.
Om man vil i de ukendtes grav eller i et gravsted - og i så fald hvilket gravsted.

Derudover kan man tage stilling til:
Valg af præst
Valg af salmer.
Blomsterønsker.
Vedligeholdelse af gravsted.
Hvem der ved dødsfaldet skal rettes henvendelse til.

Der kan oplyses om:
Man ønsker obduktion af sit legeme, eller om man vil donere sit legeme.
Min sidste vilje kan udfyldes alene eller i samråd med bedemanden. Vi kommer gerne ud og hjælper med at udfylde Min Sidste Vilje. Den originale Min Sidste Vilje beholder man selv, og bedemanden opbevarer en kopi i sit kartotek.

Min sidste vilje kan fås udleveret på kontoret, fremsendes gratis eller hentes her på hjemmesiden som en PDF-fil.

Klik her: pdfMin sidste vilje