Vores opgaver
Vi hjælper dig igennem med følgende opgaver:
-
Vi ordner papirarbejdet i forbindelse med anmeldelse af dødsfaldet til de offentlige myndigheder
-
Vi kontakter præst, kirke/kapel og kirkegård – så det hurtigst muligt kan blive bestemt, hvornår bisættelsen eller begravelsen kan finde sted.
-
Vi afhenter og kistelægger den afdøde – enten i eget hjem eller på et sygehus. Hvis du ønsker det, kan vi planlægge og afholde udsyngning.
-
Vi bestiller gerne blomsterpyntning af kisten og kirken. Hvis du ønsker det, kan vi også hjælpe dig med at bestille kranse, båredekorationer eller bårebuketter.
-
Vi bestiller de dødsannoncer, der kan komme i de forskellige aviser og på internettet.
-
Vi bestiller mindesammenkomst med kaffebord eller spisning på restaurant, hotel eller forsamlingshus.
-
Vi sørger for, at der bliver lavet et hæfte til salmer og sange, hvis du ikke ønsker at gøre brug af salmebogen.
-
Vi sørger for, at der bliver bestilt en ny gravsten eller der kommer en tilføjelse på en eksisterende gravsten.
-
Vi sørger for, at den kommunale begravelseshjælp og en evt. begravelseshjælp fra Sygeforsikringen Danmark bliver ansøgt.
-
Vi hjælper gerne til, hvis der er mulighed for udbetalinger fra fagforeninger eller forsikringsselskaber i forbindelse med dødsfaldet.
-
Vi sørger for transport af kisten og urnen.
-
Vi kan være behjælpelige med afholdelse af bisættelse eller begravelse i et kapel, hvis du ikke ønsker, at en præst medvirker.
-
Vi kan også være behjælpelige, hvis den pårørende er død i udlandet og skal begraves i Danmark eller er død i Danmark og skal begraves i udlandet.
Hvis der er andet, du tror, vi kan være behjælpelige med, så sig endelig frem. Vi er her for din skyld - og for at hjælpe dig igennem.