Bæredygtige kister og urner
Som bedemand har jeg et ansvar for, at de afdøde bliver æret efter de pårørendes ønsker igennem den svære periode, som de gennemgår. Mine opgaver veksler alt efter ønsker, men jeg mener, at vi som bedemænd altid har et ansvar overfor vores Jord også, så livet kan fortsætte med at blomstre mange år ud i fremtiden. Derfor har jeg som bedemand valgt at værne om vores natur og miljø, så vi ikke glemmer fremtiden under nutidens sorg.
Livets cyklus
Derfor har jeg valgt at benytte mig af BeyondLife urner fra Tommerup Heilskov til den afdødes sidste hvilested. Disse letnedbrydelige urner er bionedbrydelige og er produceret i støbepap. Deres urner har inkluderet en frøkapsel som vedhæng, der har et integreret et frø. Når den afdøde har fået sit hvilested, kan du fjerne frøkapslen, som kan lægges i en potte eller i jorden i haven, hvorefter den vil blomstre op til et træ over tid. Det er en smuk måde at lade livet blomstre, og være et kært minde om, at den afdøde aldrig forlader dig helt. Det kan hjælpe under de pårørendes sorgperiode, da de får mulighed for at mindes den afdøde gennem en fysisk genstand.
Plantning af liv
Som en del af mit initiativ for at værne om miljøet, bidrager Tommerup Heilskov med et plantet træ for hver kiste, som jeg køber hjem. Træerne plantes i folkeskove rundt om i landet, i samarbejde med Growing Trees Network. Der er pt. plantet over 63.000 træer i de danske folkeskove. Et fuldvoksent træ lagrer op til 5 tons CO2 og skoven yder maksimal langsigtet beskyttelse af vores drikkevand. Samtidig er skoven levested for mange dyre– og plantearter, og sikrer dermed biodiversiteten i den danske natur. Dermed sørges der for at miljøet kan hele – ligesom vi skal hele efter et tab.